Internet of Things

Forestil dig at du bliver vækket blidt af en belysning der langsomt stiger i styrke som solen der står op. Du vågner op i et perfekt tempereret og udluftet soveværelse. Du kan stå op uden at lede efter lyskontakter, lyset følger dig automatisk igennem huset. I køkkenet er morgenkaffen er allerede brygget og hvis du skal skynde dig afsted på arbejde skal du ikke tænke på at løbe huset igennem for at slukke lys og elektriske apparater, dette sker automatisk når du går ud af døren.

Når du vender hjem fra en lang dag på jobbet, hilser huset dig velkommen og har allerede tændt lys i indkørslen. Du behøver ikke at rode efter din nøgle for at komme ind. Huset genkender dig og låser automatisk hoveddøren op. Fra trådløse højtalere spilles hyggelig musik efter din smag ved din ankomst og maden, som er langtidsstegt står og simre.

Dit hus er din husholderske og sørger for at alting er til din tilfredsstillelse.

Smart Home

Denne fantasi er faktisk ikke umulig i dag. Flere og flere af vores elektriske husholdningsapparater og elinstallationer kan styres intelligent og kobles sammen ved hjælp at bredbåndsforbindelsen. Et hus med denne form for automatisering kaldes et ”Smart home”.
I et rigtigt smart home taler alle apparaterne sammen og skaber en hel symfoni af brugervenlighed. Al teknologi kører i baggrunden, uden at du skal tage stilling til det eller overhovedet bemærker det.

Og så er det ikke behageligt og nemt, du sparer også penge og belaster miljøet mindre.

Se et eksempel på en smart home løsning her:

Samsung smart hub

Der findes forskellige producenter af udstyr til at automatisere din bolig. En af dem er Samsung, hvor du vha. deres udstyr, din smartphone og en app kan forbinde alle husholdningsapparater m.m. (Samsung smart hub app’en fås til både Android og iOS).
Alt du behøver er en smart hub, som du forbinder til dit bredbånd via din router så alt kan snakke sammen.

Derudover findes der andet smart tilbehør som f.eks. sensorer til vinduer og døre, så du er sikker på du ikke glemmer at lukke dem. Eller bevægelses sensorer, som kan give dig besked hvis der er bevægelser i dit hjem når du er væk. Der findes også tilbehør til stikkontakter, så du uanset hvilket apparat du sætter til kan styre det via din smart hub og app.
Se alt det udstyr du kan få til samsung smart hub her.

Med Samsungs løsning kan alt i huset således kobles sammen og fremtiden er så sandelig allerede kommet og kun fantasien sætter grænser for hvad du kan automatisere og fjernstyre i dit hjem.

Dette indlæg blev udgivet i Apps, Software Nyheder, Software Videoer. Bogmærk permalinket.